Grimme scener udspillede sig torsdag aften og nat i Amsterdam i forbindelse med Europa League-kampen mellem Ajax og Maccabi Tel Aviv, hvor der voldsomme sammenstød i gaderne.
Fredag formiddag bekræfter hollandsk politi over for Reuters, at fem personer er såret og bragt til hospitalet efter voldelige sammenstød efter opgøret.
Derudover oplyser politiet, at 62 personer indtil videre er blevet anholdt - den første melding lød på 57 anholdte.
Amsterdams borgmester Femke Halsema har desuden reageret på urolighederne, som hun tager stærkt afstand fra.
- Natten efter fodboldkampen mellem Ajax og Maccabi Tel Aviv var meget urolig med flere voldsomme hændelser rettet mod Maccabi-tilhængere. Flere steder i byen blev fans angrebet og fik kastet fyrværkeri på sig, skriver Femke Halsema på Instagram.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På trods af den massive politi-tilstedeværelse i byen er israelske fans blevet såret. Omfanget af hændelser, ofre og anholdelser er nu ved at blive kortlagt.
- Dette voldsangreb mod israelske tilhængere går over alle grænser og kan ikke retfærdiggøres på nogen måde.
- Der er ingen undskyldning for den antisemitiske adfærd, der blev udvist i aftes af uromagere, som aktivt søgte israelske fans for at angribe dem.
Først forlød det, at Israel ville sende evakueringsfly til Holland for at hente de israelske fans, men det har man droppet, da det alligevel ikke var nødvendigt, skriver The Times of Israel.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Ajax
Maccabi Tel Aviv
Europa League



































Denne artikel kan ikke kommenteres