




Fenerbahce spillede sig torsdag aften videre i Europa League, da tyrkerne vandt 2-1 ude mod AEK Larnaca.
Efter kampen gav spillertruppen sine kamptrøjer til de medrejsende fans, og det har en helt klar årsag. Træner Jorge Jesus havde nemlig bedt dem om det.
- Fenerbahce-fansene er med os, uanset hvor vi tager hen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor bad jeg mine spillere om at give vores fans deres trøjer. Vi ønskede at gengælde den kærlighed og støtte, som Fenerbahce-fansene viser os, udtaler Jesus på klubbens Twitter-profil.
Fenerbahce har i de første fire runder hentet ti point, dermed har de sikret sig avancement forud for de sidste to kampe i gruppespillet.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar