Det er helt åbent i Europa Leagues gruppe F forud for sidste spillerunde torsdag aften.
Gruppen indeholder Lazio, Sturm Graz, Feyenoord og FC Midtjylland, og alle mandskaber har fortsat mulighed for at sikre sig videre avancement.
I Rotterdam venter et opgør mellem Feyenoord og Lazio. Forud for det opgør har Lazio-træner Maurizio Sarri udtalt kritik af UEFA.
Årsagen er, at Feyenoord i weekenden fik udsat en kamp i Æresdivisionen, så hollænderne kunne forberede sig på den europæiske kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kampen var sat i kalenderen. UEFA bør skamme sig, fordi de tillader et forbund at gøre den slags.
- Vi føler os som idioter, det samme må Sturm Graz og FC Midtjylland gøre, udtalte Sarri ifølge RMC Sport.
Opgøret mellem Feyenoord og Lazio spilles klokken 18.45, samtidig får FC Midtjylland besøg af Sturm Graz på MCH Arena.