

Victor Froholdt har spillet sin sidste kamp i Europa League i denne omgang.
FC Porto tabte torsdag aften 0-1 til Nottingham Forest i den afgørende kvartfinale, hvilket betyder, at de samlet tabte 1-2.
Dermed blev kvartfinalen endestationen for Froholdt og co., mens Nottingham Forest er klar til semifinalen, hvor Aston Villa venter.
Victor Froholdt startede opgøret på bænken og blev først skiftet ind i pausen.
Fra bænken kunne han efter otte minutter se sin holdkammerat Jan Bednarek blive udvist for en voldsom stempling på Chris Wood.
Kort efter blev ondt værre for den portugisiske storklub, da Morgan Gibbs-White gjorde det til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forest-stjernen fejrede desuden sit mål ved at sende en tanke til Elliot Anderson, som ikke var med, fordi han har mistet sin mor.
Froholdt blev som nævnt sendt på banen til anden halvleg, og selvom FC Porto kom bedre med i opgøret, så udeblev udligningen.
Det betyder, at FC Porto er ude, mens Nottingham Forest altså er klar til semifinalen.
Målamok
Der var også Europa League-fodbold i Sevilla, hvor Real Betis havde besøg af Braga.
Den første kvartfinale mellem de to mandskaber endte 1-1, og dermed var alt helt lige, inden torsdagens brag.
Og de to klubber gik målamok.
Real Betis slap bedst fra de første 45 minutter med scoringer fra Antony og Abde Ezzalzouli, mens Pau Victor havde reduceret for gæsterne.
Den portugisiske storklub vendte dog det hele på hovedet i anden halvleg.
To hurtige scoringer først af Vitor Carvalho og siden af Ricardo Horta på straffespark betød, at gæsterne pludselig var foran 4-2 og på vej i semifinalen.
Og det kom de - for Gorby lukkede og slukket med sin scoring til 4-2 kampen.
Det betyder, at Real Betis er færdig i Europa, mens Braga lever videre.
I semifinalen skal Braga op mod Freiburg, der tidligere torsdag sendte Celta Vigo ud.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Nottingham Forest
FC Porto
Europa League




































