Genk har brug for en sejr.
Den belgiske klub går torsdag aften ind til kampen mod FC Midtjylland med to smertefulde nederlag i kufferten.
Torsdag røg Genk ud af pokalen efter et hjemmebanenederlag til Anderlecht, inden de i weekenden tabte med 0-3 til Royal Antwerp og dumpede ned på ottendepladsen i Jupiler Pro League.
Presset er derfor til at tage og føle på for Genk-træner Thorsten Fink, der er klar til at tage den yderste konsekvens:
- Jeg er selvkritisk. Jeg bærer et større ansvar end nogen spiller i truppen. Kampprogrammet med mange europæiske kampe er hårdt, men vores ambition er at nå top fire i ligaen, så vi kommer ikke til at sidde fast på ottendepladsen til februar eller marts.
- Mærker jeg presset? Tag til Hamborg, så vil du virkelig mærke et pres. Der er 50.000 flere fans på stadion der, siger tyskeren, der har en fortid som træner i HSV.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thorsten Fink fortsætter:
- Men hvis klubben og fansene føler, at jeg ikke længere er den rette person til at nå målene, så forlader jeg klubben. Det er ikke noget problem. Men jeg tror ikke, at tingene bliver bedre med en anden træner.
- Under alle omstændigheder, så kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg gør alt, hvad jeg kan, for at komme ud af denne negative spiral. I Europa League er der bestemt mindre pres på os, og det har ofte givet os gode resultater, siger Thorsten Fink til HLN onsdag aften.
Kampen mellem FC Midtjylland og Genk fløjtes op klokken 18:45.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
Genk
Europa League



































