2022-08-19 09:05:02

Helsinki-træner efter sejr over SIF: Vores bedste kamp

Helsinki vandt torsdag aften 1-0 over Silkeborg i Europa League-kvalifikationen. Den finske træner kalder det deres bedste kamp i Europa. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg fik ikke den ønskede start på det europæiske eventyr. 

Kent Nielsens tropper tabte torsdag aften 0-1, da de var på besøg hos HJK Helsinki. 

Silkeborg havde det svært i kampen, og Helsinki-træneren fortalte også efter kampen, at han var meget tilfreds med sit hold. 

- Jeg synes, at det var vores bedste kamp i Europa indtil videre. Vi var gode i første halvleg, men anden halvleg var lidt sværere. 

- Vi stod for dybt på banen, og så blev Silkeborg også en del bedre. De kom med flere spillere på kanten, hvilket gjorde det sværere for os at presse højt. 

- Men vi kan tage en masse positivt med fra præstationen og kampen, fortæller Helsinki-træner Toni Koskela til klubbens hjemmeside. 

Silkeborg var inden kampen udråbt til favoritter, men sådan skulle det altså ikke gå. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to mandskaber mødes til det omvendte opgør i Silkeborg den 25. august. 

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0