2022-10-06 20:38:19

Indskifterne reddede United på Cypern i EL

Marcus Rashford og Anthony Martial kom på banen fra bænken og vendte et truende nederlag til Omonia Nicosia til en 3-2-sejr i Europa League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FCS

0 - 2

SOC

53'
0 1
David Silva
Mål
61'
0 1
Moussa Kyabou
To gule kort
62'
0 2
Aritz Elustondo
Mål

EL - 3. runde

FT

OMN

2 - 3

MUN

34'
1 0
Karim Ansarifard
Mål
53'
1 1
Marcus Rashford
Mål
63'
1 2
Anthony Martial
Mål
84'
1 3
Marcus Rashford
Mål
85'
2 3
Nikolas Panayiotou
Mål

Manchester United skulle torsdag aften prøve at komme op på hesten igen efter den rædderlige indsats i weekenden mod Manchester City, hvor man fik ørene i maskinen og tabte 3-6. 

Modstanderen var cypriotiske Omonia Nicosia i Europa League på udebane, og Erik ten Hag havde valgt ikke at spare synderligt i truppen. 

Således var Cristiano Ronaldo, Victor Lindelöf og Casemiro de eneste ændringer siden startopstillingen mod City i weekenden. 

United dominerede, men værterne chok-scorede

Gæsterne sad hurtigt på det meste af boldbesiddelsen, og den første chance tilspillede de sig efter små ti minutter, da Antony blev spillet fri i dybden, men hans tværaflevering til Bruno Fernandes misforstod portugiseren, og så løb chancen ud i sandet. 

Kort efter var Fernandes så mere klar, da han blev spillet fri i højre side af hjemmeholdets målfelt. Herfra prøvede han at løfte bolden over Fabiano i Nicosia-målet, men hans forsøg prellede af på overliggeren. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Indskifterne reddede United på Cypern i EL
Foto: Yiannis Kourtoglou/Reuters/Ritzau Scanpix

Herefter var det Antonys tur til at prøve sig fra distancen, hvor han havde bud efter det øverste lange hjørne med et skruet venstrebensforsøg, men Fabiano i målet reddede skuddet på fornem vis i fuld længde. 

Det lignede et spørgsmål om tid, inden gæsterne ville få puttet bolden i mål, men bedst som man troede det, slog gæsterne til i den anden ende på en grel United-fejl. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tyrell Malacia var impliceret, da han som sidste mand kom til at miste bolden et kritisk sted, så hjemmeholdet kunne stikke afsted i kontra, hvor bolden til sidst endte hos en fri Karim Ansarifard, og han scorede med en forrygende afslutning op i nettaget. 

1-0. Det måtte de store favoritter fra United gå til pause med. 

Indskiftere sikrede United-comeback 

Som svar på tiltale skiftede Erik ten Hag Luke Shaw og Marcus Rashford på banen fra anden halvlegs start, og det skulle vise sig at være en god idé. 

Efter bare en syv-otte minutter på banen takkede Rashford nemlig for tilliden, da han fra kanten af feltet krøllede et skud i netmaskerne til 1-1. 

Så lugtede gæsterne igen blod, og der fulgte adskillige chancer herefter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først var det Christian Eriksen, der havde et skud snert forbi den ene opstander, inden Antony igen prøvede sig fra distancen, men denne gang gik forsøget over mål. 

Så skiftede Ten Hag igen efter en times spil, og her fik Anthony Martial chancen i stedet for Fernandes, og franskmanden, som måske var den eneste, der kunne tage noget med fra City-kampen, viste lynhurtigt sit værd. 

Et nyt United-angreb rullede henover Nicosias banehalvdel, hvor Rashford til sidst fandt Martial med en hælaflevering, hvorefter franskmanden efter et enkelt træk tørt sparkede bolden ind ved nærmeste stolpe til 2-1. 

Uniteds Ronaldo ville naturligvis også på måltavlen, og målslugeren havde også et par gode muligheder hen mod slutfløjt - det var dog bogstaveligt talt stolpe ud for portugiseren torsdag aften. 

Symboliseret bedst da Ronaldo ramte netop stolpen helt fri foran mål med ti minutter igen. 

Hans holdkammerat Rashford havde til gengæld en forrygende halvleg, og med fem minutter igen lukkede og slukkede han opgøret, da Ronaldo fandt ham ved bagerste stolpe på en kontra. 

Lukket og slukket opgør troede man, men med det samme efter 3-1-målet svarede hjemmeholdet så igen, efter en ny forsvarsfejl af United - denne gang af Lindelöf. 

Nicosia straffede det prompte og reducerede ved Nikolas Panagiotou, som blev spillet fri foran United-målet. 

Så var der panik før lukketid i Uniteds defensiv, men i sidste ende holdt de stand og vandt med lidt slinger i valsen 3-2 på Cypern. 

Sociedad topper gruppen med maksimumpoint

Real Sociedad vandt andetsteds i samme gruppe sikkert på udebane mod FC Sheriff med 2-0, hvorfor de topper puljen med maksimumpoint efter de første tre kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FCS

0 - 2

SOC

53'
0 1
David Silva
Mål
61'
0 1
Moussa Kyabou
To gule kort
62'
0 2
Aritz Elustondo
Mål

EL - 3. runde

FT

OMN

2 - 3

MUN

34'
1 0
Karim Ansarifard
Mål
53'
1 1
Marcus Rashford
Mål
63'
1 2
Anthony Martial
Mål
84'
1 3
Marcus Rashford
Mål
85'
2 3
Nikolas Panayiotou
Mål

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0