Feyenoords fans er ikke velkomne i Rom, når det hollandske mandskab spiller mod Roma i Europa League-kvartfinalen.
De lokale myndigheder i Rom har nemlig meddelt, at Feyenoord-fansene ikke får lov til at købe billet til opgøret den 20. april i den italienske hovedstad.
Beslutningen kommer i kølvandet af hændelserne i Napoli, da Eintracht Frankfurt var på besøg.
Her kom udeholdets fans i kamp med politiet og raserede byen, hvor billeder viste, at der blev sat brand i stole og borde, som også blev kastet efter politiet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derudover har Feyenoord tidligere vist sig at have skabt problemer i netop Rom tilbage i 2015.
Her dansede en gruppe af fansene på toppen af den gamle og berømte romerske Barcaccia-fontæne på Piazza Navona i byen, der krævede renovering af fontænen for flere tusinde euros.
Det forsøger myndighederne nu at undgå ved at slå ned for potentielle tilrejsende fans.
Feyenoord er endnu ikke kommet med deres holdning til beslutningen.