

Italienske Lazio tabte torsdag aften med 0-1 til Feyenoord og røg dermed ud af Europa League efter en skuffende kampagne, der også bød på et stort nederlag i Midtjylland.
Lazio sluttede dog på tredjepladsen og skal derfor stadig spille europæisk fodbold efter nytår - i Conference League.
De skuffende resultater skyldes dog ikke, at klubben har undervurderet modstanderne.
Det fastslår brasilianske Felipe Anderson i et interview med Sky Sports Italia, hvor han også sætter ord på nederlaget til Feyenoord.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi gik derud for at vinde og kontrollere kampen med vores spillestil, og vi havde en kæmpe scoringsmulighed i første halvleg.
- Jeg missede to chancer, og jeg har det meget dårligt med det. Vi var koncentrerede, men var ikke i stand til at få resultatet. Vi er alle erfarne spillere, og fodbold er smukt, fordi det er så uforudsigeligt, men det er skuffende, at vi ikke tog vores chancer.
- Vi har aldrig undervurderet gruppen, træneren fortæller os altid, at vi har brug for beslutsomhed i hver kamp, men det var en stærkere gruppe end forventet.
Søndag skal Lazio på en endnu en stor opgave. Klokken 18 fløjtes Rom-derbyet i gang, og Lazio er blot ét point bag rivalerne fra AS Roma i Serie A.