FC Midtjylland sparker nu 2026 i gang.
Midtjyderne er rejst til Bergen for at møde Brann i syvende runde af Europa Leagues ligaspil, og i den norske kulde er der lagt i kakkelovnen til et nordisk brag.
Mike Tullberg og co. har haft en fremragende kampagne, hvor man inden opgøret er på andenpladsen.
Nu skal man forsøge at hente tre nye point til kontoen, og cheftræneren har til kampen valgt, at det bliver uden stjernen Dario Osorio fra start.
Chileneren kæmpede med sygdom på træningslejren, men han er trods alt blevet klar nok til at være med på bænken.
Det er han sammen med blandt andre Malik Pimpong, som kan få debut, hvis han bliver sendt i aktion.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hos værterne fra Brann har cheftræner Freyr Alexandersson valgt at starte med to danskere, da Emil Kornvig og Jacob Lungi Sørensen er at finde på midtbanen.
Der er kampstart klokken 18:45.
Branns startopstilling:
Mathias Dyngeland - Denzel De Roeve, Fredrik Pallesen, Nana Kwame Boakye, Vetle Dragsnes - Emil Kornvig, Jacob Lungi Sørensen, Thore Pedersen - Ulrik Mathiesen, Noah Holm, Markus Haaland.
FC Midtjyllands startopstilling:
Elias Olafsson - Han-Beom Lee, Martin Erlic, Mads Bech - Valdemar Byskov, Denis Castillo, Philip Billing, Victor Bak - Gue-Sung Cho - Junior Brumado, Aral Simsir.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
FC Midtjylland
Brann
Europa League










































