Når Sunderland vender tilbage til europæisk fodbold for første gang i 53 år mod AZ Alkmaar onsdag aften i Europa League, er det med en spændt Granit Xhaka i front.
Den 33-årige schweizer har efterhånden prøvet meget.
Han har blandt andet vundet to FA Cups samt mesterskaber i både Tyskland og Schweiz, mens han også har tabt Europa League-finaler med Arsenal og Bayer Leverkusen.
Alligevel ser han onsdagens europæiske kamp som noget helt særligt.
- Premier League er vores prioritet. Men Europa League er en bonus, som vi forsøger at opnå, og det er en stor udfordring for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder rigtig meget. Vi vidste, at vi sidste sæson skrev et stykke historie ved at vende tilbage efter 53 år, og nu begynder man også virkelig at mærke begejstringen blandt folk.
- Jeg har været i Europa League-finalen to gange og tabt begge gange. Så for mig er det en stor drøm at nå endnu en finale. Og at gøre det med denne fodboldklub, siger Xhaka ifølge BBC.
Midtbanespilleren kom til Sunderland for godt cirka et år siden, da han skiftede fra Bayer Leverkusen.

Derby-drama: FCK-kamp afbrudt
Hattrick | Afsnit 21FCK's kamp mod Skovshoved tog en dramatisk drejning, da opgøret måtte afblæses grundet gule røgbomber. En gruppe Brøndby-fans har taget ejerskab over aktionen, og således er derby-ugen sat i gang.
Læs mere
Sunderland
AZ Alkmaar
Europa League

















