2022-08-11 23:26:53

Zinckernagel scorede i sandt EL-drama

Phillip Zinckernagel scorede for Olympiakos, da de gik videre mod Slovan Bratislava efter straffesparkskonkurrence i Europa Leauge-kvalifikationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske Phillip Zinckernagel startede inde, da Olympiakos mødte Slovan Bratislava på udebane i Europa League-kvalifikationen. 

Første opgør endte 1-1, og derfor var alt stadigvæk helt åbent i returopgøret. 

Efter 54 minutter åbnede Zinckernagel opgøret, da hans langskud blev rettet af og røg ind bag en chanceløs Slovan Bratislava-keeper. 1-0 til Olympiakos, som længe så ud til at gå videre. 

Det ændrede sig dog i overtiden, hvor Ivan Saponjic udlignede til stor jubel for hjemmeholdet. 

Nogle minutter senere modtog Myenty Abena sit andet gule kort for Slovan Bratislava, og det betød, at Olympiakos skulle spille den forlængede spilletid med en mand i overtal. 

Zinckernagel blev taget ud i den ordinære spilletid, og derfor kunne han fra bænken se til, da Olympiakos igen kom foran på et mål fra Aguibou Camara. 

Glæden var dog kort for danskerens mandskab. Kort tid efter udlignede Andre Green, og dermed skulle opgøret afgøres i straffesparkskonkurrence. 

Det slap Olympiakos bedst fra, og dermed er det græske hold kun en enkelt runde fra at nå gruppespillet i Europa League. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0