2022-11-23 11:01:01

Anis Slimane og co. roser Issam Jebali: Shinede på den store scene

Issam Jebali leverede en stor kamp, da han gav Simon Kjær og co. problemer i Tunesiens møde med Danmark. OB-angriberen får derfor også ros fra Anis Ben Slimane og Hannibal Mejbri.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Doha, Qatar
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

DAN

0 - 0

TUN

Fra Ådalen i Odense til Education City Stadium i Qatar.

OB-angriberen Issam Jebali er med til VM for Tunesien, hvor han startede inde i tunesernes angreb i deres første kamp i mod Danmark, og her var Jebali flyvende.

Han gav nemlig, Simon Kjær, Joachim Andersen og Andreas Christensen store problemer, hvor han i flere tilfælde var farlig. Det blev desuden til et annulleret mål for Jebali, så danskerne havde svært ved at holde styr på ham.

Jebali får da også ros fra sine holdkammerater, heriblandt Anis Ben Slimane. 

- Han gjorde det sindssygt godt. Jeg synes, at man allerede hjemme i Danmark kan se hans kvaliteter, men på den helt store scene shinede han mod Danmark, og med lidt mere held kunne han have scoret et fantastisk mål, men han var god.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Anis Slimane og co. roser Issam Jebali: Shinede på den store scene
Foto: Suhaib Salem/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var Hannibal Mejbri enig i, da bold.dk spurgt tuneseren om Jebalis præstation. Han var dog ærgerlig over, at Kasper Schmeichel diskede op med en kæmpe redning.

- Jebali var god, men han scorede desværre ikke for os. Det var ellers rigtig godt lavet af Jebali, da han forsøgte at chippen bolden over den danske keeper, men keeperen var helt utrolig med den redning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mejbri fortalte desuden, at det ikke kom bag på ham, da Jebali og resten af holdet leverede en stor præstation imod Danmark.

- Nej, jeg er ikke overrasket over, at vi spillede uafgjort med Danmark. I lang tid har vi spillet på den her måde, hvor vi har vist, at vi er gode i defensiven, og det har alle de hold, som vi har mødt, fundet ud af.

- Men vi bliver nødt til at udnytte vores muligheder, så vi kan få scoret, udtaler Hannibal Mejbri til bold.dk.

bold.dk forsøgte også at få et interview med Issam Jebali efter kampen, men her fortalte Tunesiens pressechef, at OB-angriberen var blevet sendt udenom mixed zone og direkte i spillerbussen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

DAN

0 - 0

TUN

7 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce