2022-11-30 22:00:23

Argentina slog Polen ved VM - begge hold gik videre

Argentina tog en sikker sejr hjem på 2-0 over Polen, hvorfor de er klar til ottendedelsfinalerne ved VM. De møder Australien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

POL

0 - 2

ARG

39'
0 0
Lionel Messi
Brændt straffe
46'
0 1
Alexis Mac Allister
Mål
67'
0 2
Julián Álvarez
Mål

Argentina og Polens skæbne skulle afgøres onsdag aften, ligesom den danske var blevet det timer forinden med et nederlag på 0-1 til Australien, som i stedet går videre fra Gruppe D som toer.

Netop Australien ventede derfor enten Polen eller Argentina i ottendedelsfinalen, som ville blive etter i Gruppe C den ene af dem.

Argentina-dominans og omdiskuteret straffespark

Polen førte forud for kampen, så det var ikke overraskende argentinerne, der måtte tage initiativet i kampen – hvilket de også gjorde ført an af Lionel Messi.

Den store stjerne på det argentinske mandskab stod også for kampens første afslutning, da han testede Wojciech Szczesny efter et par skarpe træk uden om Polen-forsvaret, men vinkling blev for lille til et mål.

Det var dog argentinerne på det hele fra kampens start, og det blev kun mere massivt, som første halvleg skred frem – kun de store chancer manglede.

Julian Alvarez og Marcos Acuna havde et par fine muligheder uden at kunne forlanges at skulle score, og så var Angel Di Maria noget tilfældigt ved at score direkte på hjørnespark efter en halv times spil.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Argentina slog Polen ved VM - begge hold gik videre
Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix

Ti minutter før pausen kom den helt oplagte chance så endelig til argentinerne, som fik tilkendt et straffespark, som ikke ses hver dag.

Szczesny fløj ud af sit mål, men ramte forbi bolden og lagde i stedet hånden i Messis hoved, der ellers lige havde headet til bolden, og det endte med straffe efter VAR-gennemsyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed Messi overfor Szczesny, og her tak Juventus-keeperen det længste strå med en forrygende redning.

Argentinsk forløsning efter pausen

Argentina fik hermed ikke bragt sig foran, men til pausen var det fortsat lige meget i forhold til at gå videre, idet hverken Mexico eller Saudi Arabien heller havde bragt sig foran endnu og dermed overtaget Argentinas andenplads.

Og det blev heller ikke aktuelt i anden halvleg at afgive andenpladsen, for her bragte argentinerne sig nemlig foran og indtog førstepladsen i gruppen fra Polen.

Nahuel Molina slog et fladt indlæg tilbage i det polske felt, hvor Alexis Mac Allister kom løbende til og med en præcis afslutning gjorde det til 1-0 via den fjerneste stolpe.

Forløsning for de sydamerikanske forhåndsfavoritter til VM-titlen, der også skulle udbygge føringen til 2-0 halvvejs igennem anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enzo Fernandez fandt Julian Alvarez inde i Polens felt, som på fornem vis tog bolden med sig og efterfølgende krøllede kuglen over i det lange hjørne uden chance for Szczesny, der kun fik fingerspidserne på.

Mærkelig situation for Polen

Efter Argentinas 2-0-mål var det også ved flere lejligheder yderst tæt på målene til 3- og 4-0.

Messi havde en gigantisk chance midt for mål, som Szczesny dog reddede flot med en fodparade, og Alvarez havde lidt efter en friløber, som han imidlertid fik sendt i sidenettet denne gang.

Polen befandt sig omvendt også i en mærkelig position i løbet af anden halvleg, hvor de på trods af det forestående nederlag til Argentina fortsat så ud til at snige sig videre.

Det var dog et håb, der hang i en tynd tråd, eftersom Mexico undervejs i anden halvleg også var kommet foran med to, hvilket betød, at de to lande nu stod helt lige, havde lige målscore og endda også havde scoret lige mange mål.

Det kom derfor ned til antallet af gule kort, hvem der ville gå videre, og her havde Mexico på forhånd flere en de polske spillere.

For spillet af Polen virkede det derfor til, at man ikke vidste, hvor meget man turde satse frem i banen, selvom man var bagud og var på vej til at miste førstepladsen i gruppen.

Spænding til det sidste

Argentiner fik dog til tider for let spil, og med fem minutter igen var Polen ved at være skyld i sin egen elendighed, da Lautaro Martinez opsnappede en tilbageaflevering og fik en friløber.

Angriberen afsluttede imidlertid en meters penge forbi mål, så Polen slap med skrækken i denne omgang.

I den forlængede spilletid fik også Nicolas Tagliafico en stor chance, og hans forsøg måtte reddes på stregen af polakkerne for at holde stillingen, og det blev vigtigt. 

Argentina endte ved slutfløjt med at holde 2-0-sejren hjem, hvilket betyder, at de kvalificerer sig sikkert videre til ottendedelsfinalen, hvor Australien venter. 

Og på trods af nederlaget følger Polen Argentina videre, idet Mexico ikke kunne finde det sidste og afgørende mål imod Saudi Arabien, som i stedet reducerede til 1-2 i den kamp. Polen kan derfor se frem til en ottendedelsfinale mod Frankrig. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

POL

0 - 2

ARG

39'
0 0
Lionel Messi
Brændt straffe
46'
0 1
Alexis Mac Allister
Mål
67'
0 2
Julián Álvarez
Mål

19 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0