Hvem skal vinde Ballon d'Or i år?
Debatten er nu startet, efter at sommerens VM-slutrunde fandt sin afslutning med Spaniens 1-0-sejr over Argentina i finalen.
Et argument for en mulig vinder af Ballon d'Or har været, at chancen for at vinde titlen som årets bedste fodboldspiller er størst, hvis man samme år har været med til at vinde VM.
Men det er ikke helt sandt.
Ballon d'Or har nu udgivet en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at en VM-titel ikke nødvendigvis baner vejen til den prestigefyldte pris.
Siden Ballon d'Or i 1995 blev åbnet for spillere fra hele verden, er det nemlig kun fire ud af syv verdensmestre, der efterfølgende også har vundet prisen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Zinedine Zidane satte tonen i 1998, da han førte Frankrig til VM-guld og senere samme år blev kåret som verdens bedste spiller. Fire år senere gentog Brasiliens Ronaldo bedriften, mens Fabio Cannavaro gjorde det samme efter Italiens VM-triumf i 2006.
Siden blev mønstret dog brudt.
I 2010 gik Ballon d'Or til Lionel Messi, selv om Spanien netop var blevet verdensmester med Andrés Iniesta og Xavi som de store profiler.
Fire år senere vandt Cristiano Ronaldo prisen, selv om Tyskland havde taget VM-guldet, og Manuel Neuer samt Lionel Messi, der tabte finalen, var blandt konkurrenterne.
I 2018 var det Luka Modric, der løb med hæderen efter at have ført Kroatien til VM-finalen, mens Frankrigs verdensmestre måtte se til.
Først efter VM i Qatar i 2022 gik Ballon d'Or igen til en verdensmester, da Lionel Messi fuldendte sæsonen med både VM-trofæet og Ballon d'Or i 2023.
Dermed viser historikken, at en VM-triumf langt fra er en garanti for at vinde Ballon d'Or.

FIFA vil udvide VM (igen)
Hattrick | Afsnit 156Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.
Læs mere
VM


































