Presset på FIFA-præsident Gianni Infantino tager til, og meget tyder på, at hans tid i spidsen for verdensfodbolden kan være ved at rinde ud. DBU er blandt de mange fodboldforbund, der ikke længere har tillid til ham.
Den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter blander sig nu i debatten og har rettet stor ros mod den norske fodboldpræsident Lise Klaveness, som han har udpeget til at afløse Gianni Infantino.
I et opslag på X fremhæver Blatter Lise Klaveness som en af de få personer i international fodbold, der har turde gå imod flertallet.
- Lise Klaveness fortjener den største respekt. Hun var den eneste, der altid tog et klart standpunkt og ikke fulgte med strømmen. Og i FIFA er tiden inde til, at en kvinde tager ledelsen, skriver Sepp Blatter på X.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom Blatter selv forlod FIFA i kølvandet på korruptionsskandalen i 2015, har den 90-årige schweizer fortsat været en markant stemme i debatten om international fodbolds udvikling og har gentagne gange kritiseret den nuværende FIFA-ledelse.
Gianni Infantino har onsdag indkaldt til et krisemøde i FIFA, som finder sted i Rabat i Marokko.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
VM




































