35-årige Milan Borjan spiller i disse dage VM med det canadiske landshold, men uden for banen har han fået et problem, som også må fylde hos målmanden.
Borjan fik forud for Canadas opgør mod Kroatien sit telefonnummer lækket, og det førte til grimme beskeder i indbakken.
Årsagen er, at Borjan har serbiske forældre, og han er født op opvokset i Knin, som var den serbiske højborg i Kroatien frem til 1995.
Lækket af telefonnummeret førte ifølge Daily Mail til omkring 2500 hadbeskeder fra sure kroatere.
Canada endte med at tabe 1-4 mod Kroatien. Efter opgøret fortalte reagerede målmanden på hændelsen.
- Det siger en del om, hvem disse mennesker er. Jeg ønsker Kroatien alt det bedste.
Undervejs i opgøret sang flere kroatiske fans ned mod Borjan, at han var en ‘Ustase’, som var et racistisk regime, der myrdede tusindvis af serbere.
- Det viser, hvor primitive mennesker er. Jeg vil ikke kommentere mere på det. De burde arbejde med sig selv og deres familier, for de har åbenbart en vis frustration, som de prøver at få ud.
- Alle har ret til at tænke anderledes. De kan hade mig, de kan elske mig, men de kan aldrig ændre mit tilhørsforhold og fødested, udtalte Borjan ifølge Daily Mail.
Milan Borjan spiller på klubplan for serbiske Røde Stjerne.



VM
Canada
Kroatien


































