



En normal arbejdsdag ender for de fleste med, at man slukker computeren og vender snuden hjemad.
For en kameramand ved VM-opgøret mellem Usbekistan og Colombia endte den i stedet på hospitalet.
Midt i første halvleg kom Abdukodir Khusanov nemlig flyvende ud over sidelinjen i et forsøg på at stoppe Luis Diaz.
Manchester City-usbekeren kunne dog ikke nå at bremse op og kolliderede derfor voldsomt med den kameramand, der stod placeret få meter fra banen.
Sammenstødet var så hårdt, at kameramanden måtte have behandling på stedet, inden han efterfølgende blev kørt en tur på skadestuen. Det skriver Reuters.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu har Khusanov gjort, hvad han kunne for at rette op på situationen.
Ifølge det usbekiske fodboldforbund har landsholdets repræsentanter således besøgt den skadede kameramand på hospitalet.
Med sig havde de en særlig gave. En signeret landsholdstrøje fra Khusanov med den enkle besked: ‘I am sorry’.
Forbundet oplyser samtidig, at den 22-årige forsvarer sendte sine varmeste ønsker om god bedring til kameramanden.
Usbekistan tabte opgøret med 1-3.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
VM
Colombia
Usbekistan





































