Conor Coady er blandt de udvalgte 26 spillere, som skal repræsentere England ved det kommende VM.
Den 29-årige Everton-stopper var også udtaget til EM i 2021, dengang kom han dog aldrig på banen.
Ved VM i Qatar står Coady umiddelbart heller ikke forrest i køen til spilletid, men han slår fast, at han ikke er rejst afsted som turist.
- Det ser jeg ikke mig selv som, hvis jeg skal være ærlig. Jeg vil forsøge at sætte mit aftryk og hjælpe holdet mest muligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil hjælpe holdet, hvis jeg får muligheden på banen, og jeg vil være der til at hjælpe mest muligt uden for banen. Jeg ser ikke bare mig selv som turist.
- Et VM bliver kun spillet hver fjerde år, og det er noget, vi alle ser frem til. Det er ikke anderledes for mig, udtaler Coady ifølge Sky Sports.
Conor Coady og England er ved VM i gruppe med Canada, USA og Wales. Englænderne spiller første gruppekamp mandag mod Iran.