


Ecuador havde ryggen mod muren i opgøret mod Tyskland, da sydamerikanerne var pisket til sejr for at holde liv i VM-drømmen.
Det lykkedes også Ecuador at sikre sig de tre point efter en heroisk indsats i anden halvleg, som blev krydret med en sen scoring.
Samtidig led tyskerne deres første VM-nederlag, men Julian Nagelsmanns mandskab var allerede sikret en plads i knockoutfasen.
Ecuador, Tyskland og Elfbenskysten fra gruppe E er alle klar til næste fase af slutrunden.
Lynscoringer
Tyskerne fik en drømmestart, da Leroy Sané gjorde det til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Florian Wirtz fandt Sané, som stod helt fri i feltet og sparkede bolden fladt ned i venstre hjørne. Der var store frustrationer blandt de ecuadorianske spillere, som mente, at der var frispark i opspillet til målet, men scoringen blev fastholdt.
Der gik dog ikke lang tid, før den tyske jubel blev spoleret.
Ecuadors Nilson Angulo, som havde været bænket i de første to gruppekampe, gav hurtigt svar på tiltale. Angriberen smækkede bolden fladt fra kanten af feltet og mellem benene på Aleksandar Pavlović, hvorefter der igen brød jubel løs.
1-1 efter ni minutter.
Herefter dalede spændingen, og de store målchancer udeblev.
Ecuador fik lagt et pres mod slutningen af første halvleg, hvor det lykkedes holdet at presse Tyskland i bund. Tyskerne stod langt tilbage på banen og gik ikke i højt pres.
Ecuador var dog pisket til sejr, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at være blandt de otte mandskaber, der gik videre som bedste treere.
Kæmpe forløsning
Sydamerikanerne fik den værst tænkelige start på anden halvleg, da de efter blot 40 sekunder begik straffe. Efter et VAR-tjek slap Ecuador dog med skrækken, da Sané i en forudgående situation havde begået frispark.
Herefter var det Ecuador, der havde initiativet i kampen. Enner Valencia forsøgte sig udefra med en afslutning, som han ramte godt og fik masser af fart på. Manuel Neuer reddede forsøget og måtte frem med en stor redning.
Ecuador var klart bedst i slutningen af opgøret mod et tysk mandskab, der allerede havde sikret sig avancement.
Det offensive spil blev også belønnet efter et hjørnespark i det 78. minut. Ecuador sendte bolden ind i feltet, hvor Kevin Rodríguez ramte den og sendte den videre ind foran mål.
Her endte bolden hos Gonzalo Plata, som sikkert sendte den i mål.
Målet blev afgørende for Ecuadors videre VM-deltagelse, da de går videre som en af de bedste treere.
Det blev cementeret af deres målscore, som placerede dem foran Bosnien, der allerede havde sikret sig en billet til knockoutfasen.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
FIFA VM
Tyskland
Ecuador



































