





Sydkoreas spinkle håb om avancement blev ikke gjort nemmere af holdets landstræner Paulo Bento.
Den portugisiske taktiker blev således vist et rødt kort efter slutfløjtet af Premier League-dommeren Anthony Taylor.
53-årige Bento var utilfreds med, at Taylor afblæste kampen ti minutter inde i tillægstiden, inden Sydkorea nåede at eksekvere et hjørnespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed ser det alt andet lige ud til, at Sydkorea går ind til deres sidste gruppekamp mod Portugal uden deres landstræner.
Sydkorea skal udover en sejr selv håbe på, at Portugal vinder over Uruguay og sikrer sig avancement i aftenens indbyrdes kamp.
Ligeledes skal østasiaterne håbe på en stor sejr i sidste kamp over Portugal, da målscore er afgørende frem for indbyrdes kampe.