2026-08-25 06:47:37

Eto'o bakker op om Infantino: Har intet gjort forkert

Camerouns fodboldpræsident, Samuel Eto'o, bakker op om Gianni Infantino og mener ikke, at FIFA-præsidenten var forkert på den, da han foreslog at sælge ejerandele af forbundets turneringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Gianni Infantino har været i stormvejr de seneste uger, men nu får FIFA-præsidenten tiltrængt opbakning.

Legenden Samuel Eto'o, der er præsident for Camerouns fodboldforbund, forsvarer Infantino.

- Jeg mener ikke, at præsident Gianni Infantino var forkert på den, siger Eto'o til CNN med henvisning til forslaget om private investorer.

- Jeg tror, at alle disse ting sker på grund af timingen. Der kommer et valg, hvor Gianni Infantino stiller op. Alt dette er sket, fordi der kommer valg. Det er alt, der er i det.

Infantino, der stiller op til genvalg i marts 2027, er blevet kritiseret, siden han fremlagde et nu droppet forslag om at sælge en ejerandel på 20 procent i et kommercielt selskab med rettighederne til FIFA-turneringer.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Eto'o bakker op om Infantino: Har intet gjort forkert
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

- Præsidentens opgave er at føre fodbolden videre og få alle nationerne til at udvikle sig, siger Eto'o videre.

- Han fremsatte et forslag. De 211 medlemmer skulle sætte sig sammen, diskutere spørgsmålet og lade flertallet bestemme. Men jeg er overbevist om, at de stemmer, der blev hørt, ikke var flertallets stemmer.

Flere lande har efter Infantinos forslag trukket deres støtte til hans kandidatur.

Mens flere regionale fodboldforbund, herunder UEFA, AFC og CONCACAF, overvejer at fremsætte et mistillidsvotum med henblik på at afsætte Infantino, har det afrikanske fodboldforbund CAF bakket ham op.

CAF-præsident Patrice Motsepe sagde tidligere på måneden, at Infantinos fremtid bør afgøres ved valget i 2027 og bekræftede samtidig, at FIFA-præsidenten fortsat har CAF's støtte.

Podcast Cover

FCK-kollaps og VAR-koks

Hattrick | Afsnit 4

Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion. 

Læs mere
-16:28

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce