2022-11-24 15:56:04

Fem gange Kim holdt Uruguay fra fadet

Uruguay og Sydkorea, der havde et forsvar udelukkende bestående af spillere med efternavnet Kim, spillede torsdag eftermiddag 0-0. Det var fjerde kamp ved dette års VM, der endte uden scoringer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

URU

0 - 0

KOR

Uruguay havde stjerner som Federico Valverde, Darwin Nunez og Rodrigo Bentancur med fra start, da de torsdag åbnede deres VM-kampagne mod Sydkorea. 

Sydkoreanerne havde fået Son Heung-min klar, efter han havde været tvivlsom på grund af en skade i ansigtet. I forsvaret og på målmandsposten havde de fem spillere med efternavnet Kim. 

Sydkorea startede kampen bedst. De var aggressive og pressede højt, men det var alligevel Uruguay, der fik opgørets første store chance. 

Efter 23 minutter fik Nunez en god chance, da der blev slået et fladt indlæg ind mod ham, men Liverpool-angriberen missede sin afslutning.

Sydkorea ville også lege med, og de fik deres første store chance efter 36 minutter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Fem gange Kim holdt Uruguay fra fadet
Foto: Jewel Samad/AFP/Ritzau Scanpix

Hwang Ui-jo modtog et fladt indlæg inde i feltet, men afslutningen fra sydkoreaneren røg langt over mål. Sydkoreanerne tog sig til hovedet efter misseren. Fortsat 0-0. 

Halvlegens sidste chance stod gode, gamle Diego Godin for. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvarsspilleren kom højst på et hjørnespark, men desværre for ham røg afslutningen på stolpen. 

Første halvleg sluttede 0-0. 

Cavani erstattede Suarez.
Der var ikke mange store chancer i starten af anden halvleg. 

Sydkorea lukkede ned for Uruguays omstillinger, mens de selv havde svært ved at spille sig frem til de store chancer. 

Uruguay prøvede at lave om på kampbilledet efter en time, da man skiftede Edinson Cavani ind i stedet for Luis Suarez. 

Og indskiftningen havde en positiv effekt. Uruguay fik en smule bedre fat i opgøret, men de helt store chancer udeblev fortsat. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med ti minutter lavede Nunez en god detalje, da han trak bolden over til højrebenet, men angriberens afslutning manglede skarphed og røg et stykke forbi. 

Et minut før tid var Valverde tæt på at afgøre det hele, men Real Madrid-stjernens langskud hamrede mod stolpen. 

Der kom ikke flere store chancer i opgøret. Det sluttede 0-0, og dermed fik VM-slutrunden sit fjerde målløse opgør på blot 14 kampe. 

De to andre hold i gruppen er Portugal og Ghana, og de møder hinanden klokken 17. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

URU

0 - 0

KOR

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0