VM er ikke engang startet endnu, men skandalerne er allerede begyndt at vise sig.
Mandag kom det frem, at dommer Omar Abdulkadir Artan fra Somalia var blevet nægtet indrejse i USA, da myndighederne ikke godkendte hans rejsedokumenter.
Artan fik i første omgang afslag på visum, men han fik siden et diplomatisk pas, som skulle gøre det muligt for ham at rejse ind i USA. Men det lykkedes ikke.
FIFA bekræfter nu episoden og oplyser, at Artan med sikkerhed hverken kommer til at træne eller dømme ved VM, efter at han er blevet nægtet indrejse i USA.
– FIFA er ikke involveret i værtslandets immigrationsprocesser, herunder visumbehandling, og har fået oplyst af myndighederne, at hr. Artans status ikke bliver ændret på nuværende tidspunkt.
Artiklen fortsætter efter billedet

– I tråd med tidligere FIFA-turneringer er det i sidste ende værtsregeringen, der afgør, hvem der får et visum, og hvem der bliver lukket ind i deres land, oplyser FIFA ifølge BBC Sports.
Somalia er et af flere lande, som er omfattet af et indrejseforbud i USA.
Det koster nu Artan en VM-slutrunde, hvor han stod til at blive den første somaliske dommer nogensinde til at passe fløjten.
Omar Abdulkadir Artan har været FIFA-dommer i seks år.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM





























