2022-11-24 14:40:02

Fransk journalist fik Wieghorst til at grine: Vil I have hjælp?

Danmarks assistenttræner Morten Wieghorst begyndte at grine, da han på torsdagens pressemøde blev bedt om at forklare hemmeligheden bag Danmarks gode tag på Frankrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Doha, Qatar
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

FRA

2 - 1

DAN

- Vil du have os til at hjælpe jer? 

Sådan lød svaret fra en grinende Morten Wieghorst, da en fransk journalist på torsdagens pressemøde bad assistenttræneren om at afsløre hemmeligheden bag Danmarks gode tag på Frankrig. 

Det danske landshold har allerede mødt Frankrig to gange i år, og her er det begge gange endt med en dansk sejr. Bønnen fra den franske journalist var derfor meget tydelig forud for lørdagens VM-kamp mellem de to nationer:

Det virker til, at I har fundet en hemmelig formel til at slå Frankrig. Hvordan forklarer du det, og kan du hjælpe os med at finde Danmarks svagheder? Please. 

Spørgsmålet fik smilet frem hos Morten Wieghorst, der dog ikke bed på journalistens krog.

- Vil du have os til at hjælpe jer? Jeg tror ikke, at Frankrig behøver hjælp. Vi har spillet to gange mod Frankrig i år, og vores hold præsterede virkelig godt som en enhed begge gange. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Fransk journalist fik Wieghorst til at grine: Vil I have hjælp?
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix

- Selv på udebane i juni, hvor vi kom bagud, fik vi vendt det, da Andreas Cornelius kom på banen og scorede to gode mål.

- Vores styrke er, at vi er stærke som en enhed, mens vi også er meget fleksible taktisk. Vi har også individuel kvalitet, og så tror vi meget på, at vi kan slå alle, sagde Wieghorst. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden fransk journalist forsøgte senere at få Wieghorst til at afsløre Danmarks plan til lørdagens kamp mod de forsvarende verdensmestre, men igen afveg assistenttræneren.

- Jeg kommer naturligvis ikke til at fortælle dig om vores plan, men godt forsøgt, sagde Wieghorst, hvorefter han forholdte sig til Frankrigs styrker.

- Der er ingen tvivl om, at systemet med Kylian Mbappé på venstrekanten og Ousmane Dembele på højrekanten er en trussel for os. Det er vi nødt til at tage højde for. 

- Derudover tror jeg, at alle ved, at Frankrig er farlige på indlæg, når de har Olivier Giroud liggende i boksen, så der er nogle ting, vi skal forholde os til, afsluttede Wieghorst.

Kampen mellem Danmark og Frankrig spilles på lørdag klokken 17:00. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

FRA

2 - 1

DAN

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0