Tyskland havde endnu engang et forfærdeligt VM, da de røg ud i gruppespillet, men der var dog en positiv historie hos Hansi Flick og co.
Werder Bremens Niclas Füllkrug fik nemlig vist sig flot frem, da han scorede to mål og leverede en enkelt assist.
Her sikrede han blandt andet tyskerne det ene point i kampen mod Spanien, mens han gjorde sit for, at det blev til en sejr over Costa Rica.
Füllkrug havde inden slutrunden blot fået en enkelt landskamp, men han var alligevel blandt Tysklands farligste spillere, og det kan komme Werder Bremen til gode i det nye år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fortæller cheftræner Ole Werner ifølge klubbens Twitter.
- Han har fået sin erfaring med landsholdet, så han kommer til at have en masse med sig, som han kan give videre til holdet. Jeg glæder mig til at tale med ham, når han kommer tilbage fra ferie, siger Ole Werner.
29-årige Niclas Füllkrug har dog allerede i denne sæson vist klassen for Werder, da han har scoret ti mål i 14 Bundesliga-kampe.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar