2022-11-24 22:56:15

Holdlæge: Neymar har forstuvet anklen - scannes fredag

Brasiliens stjerne Neymar har forstuvet sin ankel, og der skal en scanning til fredag for at fastslå skadens omfang.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

BRA

2 - 0

SER

62'
1 0
Richarlison
Mål
73'
2 0
Richarlison
Mål

Torsdag aften fik Brasilien kickstartet deres VM med en 2-0-sejr over Serbien, men der er kommet et gevaldigt skår i glæden for Selecao.

Ti minutter før tid måtte Neymar således lade sig udskifte efter en kamp, hvor de serbiske modstandere gik aldeles hårdt til den vævre brasilianer.

Ikke mindre end ni frispark blev der begået mod Neymar, som altså måtte udgå med en opsvulmet ankel, som nu viser sig at være en potentiel slem skade til PSG-spilleren.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Holdlæge: Neymar har forstuvet anklen - scannes fredag
Foto: Giuseppe Cacace/AFP/Ritzau Scanpix

- Han har fået en forstuvning på sin højre ankel. Vi har endnu ikke haft tid til at lave en grundigere evaluering, men hans ankel er allerede lidt opsvulmet, fortæller holdlægen Rodrigo Lasmar til det brasilianske medie Itatiaia og fortsætter.

- Det er vigtigt, at man venter de første 24 timer og ser, hvordan det udvikler sig. Så nu skal vi være rolige og lidt tålmodige.

Neymar forlod angiveligt stadion haltende og med en synligt hævet ankel.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

BRA

2 - 0

SER

62'
1 0
Richarlison
Mål
73'
2 0
Richarlison
Mål

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0