2026-07-06 18:14:06

Infantino bryder tavsheden: FIFA arbejder uafhængigt

FIFA-præsident Gianni Infantino fastslår, at FIFA's dømmende organer arbejder uafhængigt. Det fortæller han i kølvandet på den meget omdiskuterede sag om Folarin Baloguns omstødte karantæne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Donald Trump har haft fat i FIFA-præsident Gianni Infantino for at bede ham om at revurdere Folarin Baloguns karantæne frem mod USA's 1/8-finale mod Belgien natten til tirsdag.

Det bekræftede USA's præsident tidligere mandag, og nu bryder Infantino så tavsheden. 

FIFA-bossen forsvarer fodboldorganisationen og slår fast, at FIFA's dømmende organer arbejder uafhængigt.

Sådan lyder det i et statement på X delt af FIFA Media.

- Jeg har set de offentlige kommentarer om FIFA's uafhængige disciplinærkomités beslutning om at suspendere Folarin Balogun, og jeg vil gerne gentage et grundlæggende princip i FIFA's ledelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Infantino bryder tavsheden: FIFA arbejder uafhængigt
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

- FIFA's dømmende organer er uafhængige. De arbejder selvstændigt, anvender FIFA's disciplinærreglement og træffer afgørelser på baggrund af de gældende regler og de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Deres uafhængighed er afgørende for fodboldens troværdighed og integritet, og det skal altid respekteres.

- Ja, jeg drøfter jævnligt spørgsmål om VM i fodbold med USA's præsident, og i denne sag modtog jeg et opkald fra præsident Donald Trump, ligesom jeg modtager opkald fra statsoverhoveder, regeringsrepræsentanter, aktører i fodboldverdenen og erhvervsledere fra hele verden om mange forskellige emner. 

- Under vores samtale forklarede jeg, at der var en igangværende juridisk proces i FIFA's uafhængige dømmende organer, og at sagen ville blive afgjort af de kompetente instanser, når processen var afsluttet. Sådan fungerer FIFA's system, og det er et princip, jeg altid vil fastholde.

- Jeg læser FIFA's disciplinærkomités afgørelser, når de bliver offentliggjort. Nogle gange bliver jeg overrasket over dem. Nogle gange er jeg enig i dem, og nogle gange er jeg uenig.

- Men det, jeg altid gør, er at respektere afgørelserne og autonomien hos de organer, der træffer dem. Om vi personligt kan lide en afgørelse eller ej, er irrelevant.

- Respekten for uafhængige institutioner og retsstatsprincippet er det, der til enhver tid beskytter integriteten i vores turneringer og FIFA's troværdighed.

Folarin Balogun så rødt i USA’s 1/16-finale mod Bosnien, hvilket automatisk resulterer i en karantænedag, men FIFA’s efterfølgende beslutning gør nu, at amerikaneren alligevel kan spille i ottendedelsfinalen mod Belgien.

Det var med henvisning til artikel 27 i det disciplinære regelværk, at FIFA suspenderede karantænen og i stedet gjorde den betinget i et år.

En beslutning, der har kastet massiv kritik af sig.

Blandt andet fra Belgien, der er USA's modstander natten til tirsdag, mens Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) mener, at beslutningen er 'uset, uforståelig og uforsvarlig'.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Annonce
Annonce

40 kommentarer

Se kommentarer
Annonce