Sydkorea overraskede mange, da de slog Portugal og spillede sig videre til ottendedelsfinalen.
Kampen var dog uden Napoli-profilen Kim Min-jae, der kæmper med en lægskade. Han fortæller, at det gjorde ondt ikke at være med.
- De gjorde det så godt, men nu har vi brug for endnu mere.
- Jeg var så ked af ikke at være på banen. Det var svært at se kampen fra bænken, men min skade gjorde, at jeg ikke var på 100 procent, så vi følte, det var bedre ikke at tage chancen, siger han ifølge Goal.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu venter Brasilien i ottendedelsfinalen, og Napoli-spilleren vil gøre alt for at spille.
- Jeg vil gøre alt for at være der. Jeg er klar til at spille, selvom jeg risikerer at få en mere seriøs skade, fortæller han.
Kampen mod Brasilien spilles mandag klokken 20.