




Der var lagt op til fodboldfest i Los Angeles, da VM-værterne USA spillede åbningskamp mod Paraguay.
Inden kampstart blev slutrundens tredje åbningsceremoni afholdt, og det var med deltagelse af navne som Katy Perry, Tyla og Future.
Dermed var fundamentet lagt for en amerikansk fest.
De fremmødte tilhængere skulle da heller ikke vente længe på at få en scoring at juble over.
Allerede efter syv minutter kom USA foran 1-0 på et selvmål fra Damian Bobadilla. Forud for scoringen leverede Christian Pulisic lækre driblinger.
Paraguay fik generelt ikke et ben til jorden i første halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Florian Balogun var en evig trussel, og han fordoblede efter en halv time til 2-0, da han sparkede en tværbold i mål.
I første halvlegs tillægstid var Balogun igen på pletten, da han hamrede bolden i det lange hjørne med en scoring til 3-0.
Efter pausen tog USA foden fra speederen og virkede tilfredse med den komfortable føring.
Det udnyttede Paraguay med godt 20 minutter igen, da indskiftede Mauricio blev spillet fri i feltet og reducerede til 1-3.
Med scoringen kunne Paraguay lugte en smule blod, men det blev aldrig til et comeback.
I tillægstiden lukkede og slukkede Giovanni Reyna med en fræk scoring til 4-1, hvor han sparkede bolden i det lange hjørne med ydersiden.
USA topper nu Gruppe D, hvor Tyrkiet og Australien endnu ikke har været i kamp.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
FIFA VM
USA
Paraguay


































