Bold+ -Klubhuset: Den skotske brasilianer
Foto: VM-Manager
2026-05-27 09:00:00
Foto: VM-Manager

Klubhuset: Den skotske brasilianer

Hos Klubhuset kommer Frederik Ingemann på besøg, når der skal vælges de bedste spillere fra Mexico og Brasiliens grupper. Hos Vidførle er det en skotte med brasilianske fodboldevner, der er det bedste køb i de to VM grupper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

I første gruppeoptakt finder Klubhuset de bedst køb frem fra de 8 hold i de to VM grupper set over hele gruppespillet.

I Gruppe A er det værtsnationen Mexico, Sydkorea, Sydafrika og Danmarks banemænd fra Tjekkiet.

I Gruppe C skal Brasiliens verdensstjerner møde semifinalisterne fra sidste VM slutrunde, Marokko, mens der venter to mere overkommelige kampe mod Skotland og Haiti.

3 Anbefalinger fra podcasten

Bedst til prisen - Endrick (2.500.000)

Endrick forventes at spille 9'er for Brasiliens landshold og til 2,5 million er han et rent scoop, hvis han virkelig får den startplads. Endrick spiller til dagligt for Lyon, hvor han scorede 8 mål i 24 kampe i denne sæson. Han lavede også 8 assists og optrådte skiftevis som 9'er eller højre wing.

Endrick ser ud til at få chancen som 9'er for Brasilien. Gør Lyon-spilleren det er han en af spillets bedste køb. FOTO: Buda Mendes/AFP/Ritzau Scanpix

Den oversete - Scott McTominay (4.500.000)

Han scorede på saksespark mod Danmark og har været en af de helt store profiler i Serie A i år, så hvorfor skulle Scott McTominay ikke også levere en pragtpræstation til VM. Han er den mest sandsynlige Skotland målscorer og særligt i kampen mod Haiti er han et glimrende valg. I Napoli scorede han i denne sæson 14 mål i 41 kampe.

Han sænkede Danmark i VM-kvalifikationen og Scott McTominay kan blive skotsk topscorer ved VM. FOTO: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Stjernen - Raphinha (6.500.000)

Det blev til 21 mål i 33 kampe for Raphinha og prisen er rigtig flot for en af VMs største stjerner; og mest målfarlige spillere. Brasiliens første kamp mod Marokko er svær, men Raphinha bør komme på måltavlen mod Skotland og Haiti.

Barcelonas Raphinha er prissat ganske attraktivt med tanke på Brasiliens overkommelige gruppe. FOTO: Rich Storry/AFP/Ritzau Scanpix

Lyt til podcasten og se Klubhusets hold til grupperne