Kun med Bold+
Hos Klubhuset skal der tages stilling til, hvad der skal ske med Marokko-spillerne, og der skal findes erstatninger for USA-spillerne.
Andreas Vidførle har igen sat sig alene bag mikrofonen for at komme med de bedste anbefalinger til runden i denne korte udgave af Klubhuset.
Rundens 4 favoritter hos bookmakerne er Frankrig, Spanien, England og Argentina og det er særligt afgørende at ramme rigtigt på vinderen i lige netop denne runde af VM Manager.
3 gode valg til runde 6
Det er Frankrig og Argentina der hitter til runde 5 med deres overkommelige vej til semifinalerne.
Den billige
Anthony Gordon, England - Angreb (4,3 mio)
Anthony Gordon har kæmpet med Rashford om venstre kanten under slutrunden, men det lader til at den nye Barcelona-spiller er foretrukket af Tuchel og derfor er en billig vej ind på Englands hold. Det er kun blevet til 2 assists i slutrunden, hvor både hans xG90 og xA90 ligger på 0,13. Nu skal han imod op mod et norsk hold, hvis spillere typemæssigt minder mere om den modstand han kender fra Premier League, hvilket antageligt vil gavne hans muligheder.

Must have
Nico O'Reilly - Forsvarsspiller (4,2 mio)
Must have er nok at stramme den til den pris i forsvaret, men O'Reilly er et af de bedste bud på en forsvarsmålscorer i de næste runder. Kun Hakimi og De Cuyper har højere xG blandt VMs forsvarsspillere. O'Reilly ligger på xG 1,1 for slutrunden og har som tallene viser været utrolig tæt på at blive målhelt for England.

Den frække
Bellingham, England - Midtbanespiller (7,0 mio)
Hvordan man skal finde pengene til Jude Bellingham ved jeg ikke, men med 4 mål i turneringen er han en glimrende investering. Han lignede til tider mod Mexico den samme Belligham som førte topscorerlisten i La Liga og scorede weekend efter weekend. Hans rolle for England er også offensivt anlagt, hvor han tager en masse løb ind i feltet bag Harry Kane.

Podcasten og Fællesholdene
Lyt her til podcasten til 6. runde. Der kommer ny podcast fra Klubhuset under hele VM - hele vejen til finalen.
Se fællesholdene "Fællesholdet" og "OMG Fællesholdet" sidst i artiklen.


FIFA VM