2026-06-15 22:57:50

Lukaku spolerede Ashours helterolle

Belgien og Egypten tog hul på VM med 1-1 i Gruppe G. Den tidligere FC Midtjylland-spiller Emam Ashour scorede for Egypten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

BEL

1 - 1

EGY

19'
01
Emam Ashour
Mål
66'
11
Mohamed Hany
Selvmål

Store navne som Mohamed Salah, Kevin De Bruyne og Romelu Lukaku åbnede mandag aften VM, da Belgien og Egypten tørnede sammen i Gruppe G.

Lukaku var henvist til bænken, men angriberen kom ind og spillede en nøglerolle.

Opgøret startede ganske jævnbyrdigt, men efter 20 minutter tog den tidligere FC Midtjylland-spiller Emam Ashour sagen i egen hånd.

Egypteren modtog bolden på kanten af feltet og sparkede efter en god førsteberøring bolden i det korte hjørne. Thibaut Courtois kunne intet stille op i det belgiske mål.

Med føringen kunne egypterne stille sig længere tilbage og spille på omstillinger.

Det overlod initiativet til Belgien, men spillet var for langsomt, og derfor blev det aldrig til de store muligheder.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Lukaku spolerede Ashours helterolle
Foto: Alex Grimm/AFP/Ritzau Scanpix

Det ændrede sig efter pausen, da Kevin De Bruyne kort inde i anden halvleg sendte et frispark direkte på stolpen.

Ashour havde få minutter senere en gylden mulighed for at fordoble, men han kiksede sin afslutning på en løs bold i feltet.

66 minutter inde i opgøret reagerede Rudi Garcia på den belgiske bænk ved at bringe Romelu Lukaku i spil.

Napoli-angriberen skulle bare bruge få sekunder på at bevise sit værd, da han fremtvang et selvmål i forbindelse med et fladt indlæg.

Kort før tid var Brandon Mechele tæt på at pande Belgien på 2-1, men Oufa Shobeir reddede flot i fuld længde.

I tillægstiden blev FC Nordsjælland-spilleren Ibrahim Adel bragt i spil for Egypten. Det blev ikke til flere scoringer, og derfor endte kampen 1-1.

Resultatet må siges at være brugbart for begge nationer, som nu kan se frem til at møde New Zealand og Iran i de sidste to gruppekampe.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Så er vi i gang!

Drømmeklubben | Afsnit 2

De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.

Læs mere
-38:09

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

BEL

1 - 1

EGY

19'
01
Emam Ashour
Mål
66'
11
Mohamed Hany
Selvmål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce