


Masser 'rumble in the jungle', da DR Congo onsdag mødte England i VM's 1/16-finale.
Her kæmpede de to landshold for en plads i 1/8-finalen, hvor Mexico er modstanderen.
Længe var England bagud, men pludselig kom Harry Kane for alvor i gang, og han vendte kampen og sendte englænderne videre i turneringen.
Chokstart
Blot syv minutter var der gået, og så var det Brian Cipenga, som kunne sende DR Congo i front.
Cipenga, som scorede sit første landsholdsmål, havde masser plads i venstre side af banen, hvorfra han hårdt skød bolden i det korte hjørne og forbi Jordan Pickford.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende var englænderne helt fra den, og de lavede den ene fejlaflevering efter den anden.
Efter vandpausen ændrede det sig dog.
England fik spillet i gang, og pludselig havde de et hav af chancer, hvor det kun var DR Congo-keeperen Lionel Mpasi, som på fantastisk vis holdt favoritterne fra fadet.
Mpasi bliver ved
Fra anden halvlegs start var DR Congos målmand igen i fokus.
Le Havre-keeperen leverede et par flotte redninger, som gang på gang holdt DR Congo i front.
Men med knap et kvarter igen kunne han ikke længere holde buret rent.
Anthony Gordon sendte bolden ind i feltet, hvorfra Harry Kane med et sublimt hovedstød gjorde det til 1-1.
Og selvsamme Kane kom kort før tid igen i fokus.
Bayern München-angriberen modtog bolden på kanten af feltet, hvorfra han tog et par træk og smadrede bolden op i nettet til stor jubel.
2-1 blev kampens endelige resultat, og England skal nu op mod værterne fra Mexico.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
FIFA VM
England
DR Congo




































