2026-05-21 12:05:16

Medie: FIFA overvejer at udvide VM til 66 hold

FIFA overvejer angiveligt muligheden for at udvide VM i 2030 fra 48 til 66 lande. Det er et forslag, som først blev bragt på bordet af det sydamerikanske fodboldforbund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aldrig nogensinde har der været så mange lande med til en VM-slutrunde, som det er tilfældet ved VM i Canada, Mexico og USA denne sommer.

For første gang i historien er der hele 48 lande med i turneringen, men det kan blive vildere endnu i fremtiden.

Ifølge AS overvejer FIFA muligheden for, at man til VM i 2030 kan udvide slutrunden til at være med hele 66 landshold i stedet.

Det hele startede for nogle måneder siden, hvor det sydamerikanske fodboldforbund (CONMEBOL) kom med et forslag om at udvide VM i fremtiden, så flere små og sjældent kvalificerede lande kunne komme med.

Da forslaget først blev bragt på bordet, blev det hurtigt lukket ned. Men nu er flere forbund begyndt at støtte ideen om en endnu større VM-slutrunde, skriver AS.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Medie: FIFA overvejer at udvide VM til 66 hold
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

FIFA er heller ikke afvisende overfor udvidelsen, da præsident Gianni Infantino og co. ser det som en måde på at gøre VM til en endnu større global-fejring af fodbolden.

Derfor vil FIFA først se, hvordan VM-slutrunden denne sommer fungerer med 48 hold, før man tager stilling til en yderligere udvidelse

VM i 2030 bliver afholdt i Spanien, Portugal og Marokko.

Desuden vil de tre første kamp bliver spillet i Uruguay, Argentina og Paraguay for at markere 100 året for den første VM-slutrunde.

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce