Kritikken af FIFA-præsident Gianni Infantino fortsætter.
Efter UEFA tidligere har slået fast, at forbundets holdning til Infantino ikke har ændret sig, tager Norge nu skridtet videre.
Det norske fodboldforbund kræver, at Gianni Infantino træder tilbage som FIFA-præsident.
Det bekræfter præsident for det norske fodboldforbund Lise Klaveness på et pressemøde.
- Vi vil bede FIFA-præsidenten om at træde tilbage nu, siger Lise Klaveness.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lise Klaveness fortæller, at utilfredsheden med Infantino har stået på i længere tid, men at den seneste tids udvikling har fået bægeret til at flyde over.
Ifølge The Guardian vil det norske fodboldforbund sende et formelt brev med krav om Infantinos afgang i den kommende uge.
Derudover vil Norge indgive en formel klage til FIFA's etiske komité over tre forhold.
Det drejer sig om planerne om at sælge dele af VM, den fredspris, som Infantino tildelte Donald Trump, samt Folarin Baloguns påståede karantæne under sommerens VM.
Norge bliver dermed det første nationale fodboldforbund til at kræve Infantinos afgang.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
VM




















