2022-10-01 07:27:24

OB-profil drømmer om VM-møde med Danmark

Det vil være en speciel oplevelse for den tunesiske OB-profil Issam Jebali at møde Danmark til VM i Qatar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 12. runde

FT

OB

1 - 1

SIF

Det er ikke kun udsigten til at repræsentere sit land, der får Issam Jebali til at drømme om at komme i aktion ved fodbold-VM i Qatar.

Hvis den tunesiske OB-profil bliver udtaget til slutrunden, kan han således se frem til et møde med det land, han har boet i de seneste år.

- Det betyder en del for mig. Jeg har været her i tre år. Jeg har så mange gode venner her, og jeg kan virkelig godt lide Danmark, siger Jebali.

Tunesien er endt i samme gruppe som Danmark ved VM, og de to lande mødes i deres første kamp ved slutrunden.

- Det vil være noget specielt at spille mod Danmark for mig. Danmark er blevet store i fodbold. Der er så mange gode spillere. Vi vil kæmpe for at vinde, men Danmark er virkelig et godt hold. Det bliver en hård kamp, siger Issam Jebali.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -OB-profil drømmer om VM-møde med Danmark
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

OB-spilleren blev månedens spiller i Superligaen for september. Den gode form skal være med til at sikre ham en plads ved VM 2022.

- Det er et af de største mål for mig som fodboldspiller. Det er noget, jeg drømmer om. Det er også i et arabisk land. Det gør det endnu større for mig. Det er en ære at kæmpe for sit land.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har været med landsholdet de seneste fem eller seks indkaldelser. Jeg har også været med til de afrikanske mesterskaber. Chancen er stor, men intet er garanteret. Jeg skal blive ved med at arbejde hårdt, siger Issam Jebali.

Fredag aften var Issam Jebali og OB på Aalborg Portland Park. Her spillede OB 1-1 mod AaB i Superligaen.

/ritzau/

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 12. runde

FT

OB

1 - 1

SIF

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0