2022-09-29 06:33:11

Qatar langer ud efter Danmarks sorte VM-trøje

Arrangøren af VM i Qatar kritiserer Danmarks sorte tredjetrøje og bestrider påstanden om, at slutrunden har kostet tusindvis af mennesker livet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hummel afslørede i starten af ugen et skjult budskab i Danmarks tredjetrøje til VM.

Den er noget utraditionelt helt sort, og det skal ifølge sponsoren ses som et omvandrende sørgebind for at markere en protest mod Qatar, deres syn på menneskerettigheder og de 'tusindvis af menneskeliv', som slutrunden har kostet.

Qatar afviser i en udtalelse fra den såkaldte Supreme Committee, der er arrangøren af VM, at flere tusinde har mistet livet på grund af VM.

Ørkenstaten mener, at man siden tildelingen af slutrunden har arbejdet for at skabe langsigtede forandringer.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Qatar langer ud efter Danmarks sorte VM-trøje
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi bestrider hummels påstand om, at denne turnering har kostet tusindvis af folk livet. Desuden afviser vi helhjertet den bagatellisering af vores ægte engagement for at sørge for sundheden og sikkerheden hos de 30.000 arbejdere, der har bygget VM-stationerne og turneringens andre projekter.

- Lande bør altid gøre mere for at beskytte folks rettigheder over hele verden, også i Danmark. Vores arbejde er anerkendt af adskillige internationale aktører inden for menneskerettigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi opfordrer DBU til præcist at overbringe resultatet af deres omfattende kommunikation og arbejde med os, og at de sikrer, at det bliver kommunikeret præcis til deres partner i hummel, lyder det blandt andet ifølge Sky Sports fra Qatar.

Læs mere om Danmarks protest med den nye trøje her.

61 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0