






Schweiz fik ikke et ben til jorden tirsdag aften da Portugal sparkede dem ud af VM med tenniscifrene 6-1.
Portugiserne var totalt dominerende, og kunne på en endnu bedre dag sagtens have scoret flere mål.
Den schweiziske landstræner, Murat Yakin, erkendte også smerten fra det svidende nederlag i en kamp, hvor Schweiz slet ikke formåede at spille sit spil.
- Vi er kede af det. Vi satte os for at spille en god kamp, men det lykkedes ikke.
- Vi kender systemet, holdet kender systemet, men vi havde simpelthen aldrig fat i spillet, og vi var for utålmodige. Vi søgte angrebsmulighederne for hurtigt, fortalte den 48-årige landstræner til mediet SRF.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ser man på hele VM-slutrunden, mener Yakin dog godt at Schweiz kan være tilfredse, men aftenens nederlag skal gennemanalyseres på et senere tidspunkt.
- Jeg er ked af det på spillerne nationens vegne. Det er et fantastisk hold, vi kan være stolte af vores præstationer.
- Jeg bliver helt sikkert nødt til at analysere præcis, hvad fejlen var. Men vi må acceptere den nuværende situation lige nu.
Aftenens nederlag var det største under Yakins ledelse. Det næststørste var i Nations League tilbage i juni, også mod Portugal.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar