Det er vist ingen hemmelighed, at Argentina kan lide at gå til stålet.
Det har det sydamerikanske mandskab flere gang vist prøver på under sommerens VM-slutrunde, som søndag aften kulminerer med finalebraget mod Spanien.
Forud for opgøret slår Aymeric Laporte fast, at hårdt spil er en del af gamet.
Den spanske stopper undrer sig dog over, at argentinerne har fået så lang snor i løbet af slutrunden.
- Det er dommerens opgave at holde styr på den slags situationer, så kampen ikke løber løbsk. Hvis én eller to spillere får lov til at opføre sig sådan, udvikler kampen sig til kaos.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er på ingen måde bekymret over fysisk spil, så længe det sker inden for fodboldens regler, og dommeren passer sit arbejde. Det har jeg ikke noget problem med.
- Det er dog rigtigt, at vi i de seneste kampe har set ting, der virkelig har overrasket os. Situationer, hvor handlinger er blevet ignoreret. Især med Argentina. De er et hold, der gerne vil sætte et aftryk på deres modstandere.
- Den slags bør ikke være tilladt i fodbold - især ikke i store turneringer - fordi det kan påvirke dig mentalt og gøre dig frustreret og vred, siger han i et interview med Marca.
Finalen mellem Spanien og Argentina spilles søndag aften klokken 21:00.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
VM
Argentina
Spanien




































