På lørdag venter der et stort europæisk opgør ved VM, når England og Frankrig tørner sammen ved slutrundens kvartfinale.
Her har der været meget snak om den direkte duel mellem Kyle Walker og Kylian Mbappé, hvor englænderen har haft udtalt, at han vil sætte en stoppe for den franske verdensstjerne.
Held og lykke med det, lyder det fra den franske midtbanespiller Youssouf Fofana ifølge RMC Sport.
- Det er alt sammen Walkers fortjeneste, hvis han ved, hvordan Kylian skal stoppes, fordi der er 19 Ligue 1-hold, der venter på svaret. Sandheden er derude, så vi får se, hvad der sker. Vi har tillid til Kylian, siger Fofana med et grin.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kylian følger ikke med i pressen, så det er synd for jer. Han kigger ikke på, hvad I siger, han er fokuseret på sit spil. Han er fokuseret på, hvad holdet skal gøre, og hvad han skal gøre. Jeg føler, at han er meget rolig og beslutsom.
23-årige Kylian Mbappé har været en af VM-slutrundens helt store stjerner, da han i fire kampe har noteret sig for hele fem mål og to assists.
Han har derfor været stærkt medvirkende til, at Frankrig nu er klar til VM-kvartfinalen mod England på lørdag.
Her er der kampstart klokken 20:00.