






Hakim Ziyech var en af de skytter, der konverterede fra pletten i aftenens straffesparkskonkurrence mellem Spanien og Marokko.
Marokko vandt konkurrencen 3-0, og er nu det første nordafrikanske land nogensinde til at nå kvartfinalen ved et VM, og det gør Ziyech stolt.
- De færreste havde forventet dette. Vi arbejdede hårdt for det.
- Du skal tro på det. Bolden er rund. I dag vandt vi på straffe. Det kan også gøres anderledes, sagde den 29-årige Chelsea-spiller til mediet NOS efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og står det til ham bliver kvartfinalen ikke endestationen for Marokko.
- Vi havde en god chance kort før tid. Vi er ikke færdige endnu. Vi tager altid udgangspunkt i vores egne kvaliteter.
Marokkos modstander i kvartfinalen bliver fundet i skrivende stund, hvor Portugal og Schweiz krydser klinger.