2022-11-30 22:02:08

Stort drama da Mexico vandt forgæves over Saudi-Arabien

Mexico vandt onsdag over Saudi-Arabien med 2-1, men røg alligevel ud af VM, da Polen har en bedre målscore. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

SAU

1 - 2

MEX

47'
0 1
Henry Martin
Mål
52'
0 2
Luis Chávez
Mål
90'
1 2
Salem Al-Dawsari
Mål

Onsdag aften bragede Mexico og Saudi-Arabien sammen i gruppe C.

Mexico kunne ikke bruge andet end en sejr til noget, mens saudiaraberne kunne nøjes med en uafgjort - hvis resultatet i den anden gruppekamp mellem Argentina og Polen flaskede sig.

Mexico var pisket frem i jagten på en sejr, og det var også tydeligt fra kampens start, hvor mexicanerne gik til angreb.

Saudi-Arabien havde svært ved at spille sig ud af det intensive pres fra mexicanerne, og allerede efter tre minutter blev Alexis Vega farlig.

Inde fra feltet sendte han et skud afsted, men målmand Mohammed Al Owais var vågen og tog sig af afslutningen.

I de efterfølgende minutter fortsatte Mexico det hårde pres, men kun en dygtig målmand i det saudiarabiske mål var skyld i, at nordamerikanerne ikke kom foran.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Stort drama da Mexico vandt forgæves over Saudi-Arabien
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

I det 25. minut var Orbelin Pineda utrolig tæt på at gøre det til 1-0 fra tæt hold, men igen var Al Owais på plads.

I den afsluttende fase af første halvleg forsøgte de mexicanske spillere sig med et par langskud fra distancen, men ikke noget, som Al Owais ikke kunne håndtere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minutter før pausefløjt var Saudi-Arabien ved at overraske alle, men hovedstødet fra Sultan Al Ghannam fløj forbi målrammen.

I anden halvleg faldt målene så.

I det 47. minut kom Cesar Montes først på et hjørnespark og forlængede kuglen videre til Henry Martin med hælen, hvorefter sidstnævnte kunne bringe de grønblusede foran.

I den anden gruppekamp kom Argentina foran, og nu var Mexico på jagt efter flere scoringer i håb om at få en bedre målscore end Polen.

Og det andet mål kom da også kort tid efter det første.

Mexico fik tildelt et frispark uden for feltet, som Chavez tog sig af. Op på fremragende vis hamrede han kuglen i mål - hvilken kasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så kom der endnu en melding fra den anden kamp. Argentina var kommet yderligere foran, og nu skulle Mexico 'bare' score endnu et mål eller håbe på en argentinsk scoring mere.

Ellers ville det hele blive afgjort på baggrund af FIFA's fairplay-regel, og her stod Mexico til at ryge ud, da Polen havde fem gule kort på VM-kontoen, mens Mexico havde syv.

Chavez og co. satsede nu hele butikken og slap for alvor håndbremsen.

I det 88. minut brød mexicanerne ud i vild jubel, da de troede, at Uriel Antuna havde scoret til 3-0, men offside.

I overtiden gjorde saudiaraberne så det onde ved Mexico, da Salem Al Dawsari kom igennem og reducerede til 2-1, som blev kampens endelige resultat.

Det betyder, at Mexico endegyldigt er færdige ved årets VM-slutrunde.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 3. runde

FT

SAU

1 - 2

MEX

47'
0 1
Henry Martin
Mål
52'
0 2
Luis Chávez
Mål
90'
1 2
Salem Al-Dawsari
Mål

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0