FIFA's præsident, Gianni Infantino, har indført FIFA's fredspris.
Som det også har været rygtet, går prisen til USA's præsident, Donald Trump.
Det er netop kommet frem under lodtrækningen til VM-grupperne, som foregår i Kennedy Center i Washington.
I en video under ceremonien hædres den amerikanske præsident for hans arbejde med at skabe fred.
Efterfølgende modtog Donald Trump en stor pokal på scenen sammen med en medalje. En pokal der er større end selve VM-pokalen.
På scenen krydrede Gianni Infantino prisen med nogle flere ord.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Fodbold samler folk, derfor skal Trump have den. Du har samlet mennesker rundt i verden. Her er dit certifikat, siger FIFA's præsident.
Derefter fik Donald Trump ordet på scenen.
- Det er virkelig en af de største ære i mit liv, siger Donald Trump og fortsætter.
- Vi har reddet millioner og atter millioner af liv. Verden er et sikrere sted nu. For et år siden gik det ikke godt i USA. Nu er vi det bedste sted i verden
- Tak til alle. Og til dig Gianni. Det er en stor ære, siger Donald Trump.
Følg resten af VM-lodtrækningen her.

VM































