Mark van Bommel er til daglig cheftræner i belgiske Antwerp, derfor har han under VM haft mulighed for at få et afbræk.
Forud for slutrunden havde store nationer bud efter Van Bommel, men han ville hellere bruge tiden sammen med familien, udtaler han til Het Nieuwsblad.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være analytiker for Belgien, Holland og Tyskland, men jeg var glad for at kunne blive hjemme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Faktisk har jeg slet ikke lavet noget. Jeg kunne have rejst med min kone, men i stedet valgte vi at gøre rent i vores garage, udtaler Van Bommel til Het Nieuwsblad.
45-årige Mark van Bommel har været træner i Antwerp siden sommer. Han har kontrakt frem til sommeren 2024. Antwerp er efter 17 kampe nummer tre i den belgiske liga.