









I Miami skulle Frankrig og England kæmpe om at vinde VM-bronze.
På forhånd var franskmændene favoritter, og Thomas Tuchel havde fortalt, at ingen ønskede at spille en bronzekamp.
Derfor var stjernespillere som Harry Kane og Jude Bellingham bænket, men alligevel var det England, der kom foran.
Efter meget kort tid af kampen opsnappede Declan Rice således bolden, hvorefter Arsenal-stjernen smukt sendte kuglen i kassen fra distancen.
England pressede efterfølgende på for endnu en scoring, og den kom efter knap 20 minutter.
Her kunne Ezri Konsa sende et hovedstød i kassen efter et hjørnespark fra Declan Rice.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mod slutningen af halvlegen gjorde England ondt værre for Frankrig, da Bukayo Saka scorede to gange.
I begge tilfælde så franskmændene meget passive ud, og det endte derfor med, at englænderne var foran med 4-0 efter 45 minutter.
Vild udvikling
Efter pausen blev kampen vendt på hovedet.
Kylian Mbappé fik nemlig hurtigt reduceret til 1-4, og ti minutter senere kunne Bradley Barcola gøre det til 2-4 efter en flot aflevering fra Mbappé.
Med cirka 25 minutter igen bragte Frankrig for alvor spænding tilbage i opgøret.
Her scorede Mbappé nemlig en gang til efter et fremragende angreb, og den franske stjerne kom derfor op på 22 VM-scoringer. Dermed overhalede han Lionel Messis VM-rekord.
Mod slutningen af kampen pressede Frankrig meget på for en udligning, og begge mandskaber fik enorme chance i begge ender.
Michael Olise var blandt andet meget, meget tæt på at score, men Bayern-stjernen brændte, selv om han var meget fri.
Saka-hattrick
Efter Olises store afbrænder blev Frankrig straffet.
Med cirka fem minutter igen blev Djed Spence nedlagt i feltet af Malo Gusto, og så pegede dommeren på pletten.
Straffesparket tog Bukayo Saka sig sikkert af, og Arsenal-stjernen lavede derfor et hattrick, da han gjorde det til 5-3.
Målfesten fortsatte
Til sidst i tillægstiden fik Ousmane Dembele reduceret til 4-5, hvorefter franskmændene satsede hele butikken.
Kort efter endte Jude Bellingham derfor med at løbe ned og gøre det til 6-4.
Det blev derfor slutresultatet, og således endte England som bronzevinder efter en grotesk målfest.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
VM
Frankrig
England

































