2026-06-19 10:35:28

Yan Diomande åbner op: Mistede 15-årig søster

RB Leipzigs ivorianske VM-komet Yan Diomande åbner op om at miste sin lillesøster sidste år, som han nu bruger som drivkraft, fordi hun som den eneste troede på ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

I morgen d. 20. jun 22:00

TYS

vs

ELF

RB Leipzig-stjernen Yan Diomande har skrevet et hjerteskærende åbent brev om en personlig tragedie, som har sat sit aftryk på hans liv og karriere.

Den 19-årige offensivspiller, der aktuelt er med Elfenbenskysten til VM, fortæller, at han sidste år mistede sin 15-årige lillesøster, Roxane.

Hun døde efter angiveligt at have fået noget i en drink til en fest, og det skete kort tid efter, at han som 18-årig sidste år fik debut for Leganes mod Real Madrid.

- Alt, hvad jeg gør på fodboldbanen, gør jeg for dig, skriver Diomande.

- Jeg fik aldrig nogen svar. Jeg ved ikke, om jeg vil vide hvorfor. Måske var det jalousi, måske sker sådan noget bare i vores land. Måske kunne jeg have beskyttet dig, jeg ved det ikke.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Yan Diomande åbner op: Mistede 15-årig søster
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

 - Jeg prøver ikke at glemme det, for jeg ved, at jeg ikke kan. Alt, jeg kan gøre, er at bruge smerten til at arbejde hårdere og for at opnå alt, hvad vi har drømt om.

- Jeg har skrevet dette, fordi jeg ikke kan tale om det. Jeg har skrevet dette, fordi du skal vide, at du lever videre. Jeg vil sikre mig, at alle kender dit navn. Hele verden.

- Der er sket så meget, siden jeg så dig sidst. Du ville ikke tro det. Jeg ved ikke, om jeg selv tror på det.

Diomande fik beskeden om søsterens død i telefonen kort tid efter, at han havde fået debut mod Real Madrid.

- Dengang havde jeg stadig følelser, nu føler jeg ingenting. Det er som om, at jeg ikke engang er menneske. Siden du døde, har jeg følt mig tom. Jeg tror ikke engang, jeg græd, da de fortalte mig, at du var væk, jeg var bare i chok.

'Du troede altid på mig'
Yan Diomande skriver også, at Roxane altid støttede ham og troede på, at han nok skulle få fodbolddrømmen opfyldt - også da det så sort ud.

- De tog mig rundt i hele Europa, og alle blev ved at sige nej. Mit visum var udløbet, min drøm var brast. De sendte mig tilbage til Afrika, og vi græd sammen.

- Du var den eneste, der aldrig stoppede med at tro på mig. Et par uger senere skrev jeg med Leganes, og vi græd af glæde.

- Dette er min chance for at vise hele verden, hvad du så i mig. Hver gang jeg scorer, vil jeg sikre mig, at alle kender dit navn og aldrig glemmer dig.

- Du sagde altid, at jeg kunne blive bedre end Cristiano (Ronaldo, red.). Hvis jeg ser ham her (ved VM, red.), siger jeg hej fra dig, skriver Diomande.

Yan Diomande skiftede sidste sommer fra Leganes til Leipzig, og denne sommer kan turen meget vel gå til en endnu større klub.

Liverpool menes at ville sprænge banken for guldfuglen, men Leipzig skulle have afvist det første bud. Læs mere om det her.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Canada vandt 6-0 - men ingen jublede

Hattrick | Afsnit 111

Mexico er det første hold ved VM 2026, der har sikret sig en plads i knockoutfasen efter sejren over Sydkorea.

Læs mere
-9:23

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

I morgen d. 20. jun 22:00

TYS

vs

ELF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce