
For en uges tid siden krydsede PSG og Paris FC klinger i den franske Ligue 1, hvor storebror trak det længste strå og hentede en 2-1-sejr.
Der var dermed revanche i luften, da de to hovedstadsklubber mandag aften mødtes i Coupe de France, hvor de forsvarende mestre selvsagt var storfavoritter til at gå videre til ottendedelsfinalerne.
På trods af et enormt spilovertag lykkedes Luis Enriques mandskab dog ikke med at få netmaskerne til at blafre på Parc des Princes, hvor lillebror i stedet endte med at chokere.
Et kvarter før tid endte kuglen efter et kontraangreb for fødderne af Jonathan Ikone, som gjorde det onde ved sin tidligere arbejdsgiver og sendte PSG ud i pokalmørket.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter en flot 1-0-sejr er Paris FC dermed videre til ottendedelsfinalerne på bekostning af de forsvarende mestre.
Efter 46 års fravær rykkede klubben i sommer op i den bedste franske række, hvor man indtil videre har skrabet 16 point sammen.
Det rækker til en aktuel 15. plads i Ligue 1, hvor der blot er to point ned til nedrykningsstregen.

PSG
Paris FC
Coupe de France






































