Loïs Openda vender retur til fransk fodbold.
Den belgiske angriber er tirsdag offentliggjort som ny mand i Lyon.
Franskmændene har sikret Openda på en lejeaftale for resten af sæsonen. Han kommer til fra Juventus.
Lyon oplyser, at klubben betaler 3,5 millioner euro, hvilket svarer til godt 25 millioner kroner.
På klubbens hjemmeside sætter angriberen ord på skiftet:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har fået rigtig mange gode tilbagemeldinger om klubben og byen. Jeg har haft rigtig mange samtaler med træneren, som har forklaret mig sin spillestil og den måde, han ønsker at bruge mig på. Vi var begge meget ivrige efter at komme i gang.
- Jeg har også talt meget med de belgiske spillere på holdet, og jeg glæder mig til at se vores forbindelse på banen. Jeg er en fodboldelsker, som har lyst til hurtigt at komme i gang igen, glæde fansene og frem for alt vinde.
Loïs Openda har en fortid i klubber som Leipzig, Lens og Club Brugge.
I Lyon bliver han holdkammerat med danskerne Noah Nartey og Mads Bidstrup.
Une nouvelle partition commence à Lyon 🎹🔴🔵Bienvenue, Loïs 🎶 pic.twitter.com/inRs77e1ca
— Olympique Lyonnais (@OL) July 28, 2026

Lyon
Juventus
Ligue 1




































