




Nice skulle lørdag bruge point, og gerne tre, da Lille kiggede forbi det sydfranske.
Værterne lå inden opgøret på fjerdepladsen i Ligue 1, og de tog del i en tæt topstrid om de europæiske pladser, hvor ganske få point adskilte dem fra de nærmeste forfølgere inden de to sidste spillerunder.
Kasper Dolberg startede på bænken for Nice, og her blev han desværre gennem hele kampen.
Efter en halv times spil sendte Justin Kluivert hjemmeholdet i front, da han tippede bolden i mål til 1-0, hvilket også var stillingen ved pausen efter en første halvleg, hvor Nice var bedst.
Anden halvleg gik dog ikke som håbet for værterne.
Efter 52 minutter fandt Lilles Timothy Weah sin holdkammerat Jonathan David tæt foran mål, og så stod der 1-1.
Ti minutter senere blev ondt værre for Nice, da David lavede sit eget og Lilles andet mål i kampen.
Nice fik annulleret en scoring af VAR, og dybt inde i kampens overtid blev nederlaget slået fast, da Timothy Weah slap alene igennem i en omstilling og gjorde det til kampens slutresultat: 3-1 til Lille.
Med nederlaget falder Nice to pladser til sjettepladsen inden den sidste og afgørende runde i Ligue 1. De har to point op til Rennes på fjerdepladsen, og de skal møde Reims på udebane i den sidste kamp den 21. maj.


Lille
Nice
Ligue 1




























